<

INFORMATION FRA BESTYRELSENS MØDER14-04-2021 - 20:57

 

Fremover ønsker bestyrelsen at give et overordnet indblik i bestyrelsens møder. Orienteringen bliver publiceret medio hvert kvartal i ProBo under punktet NYHEDER.

 

Når orienteringen lægges i ”Nyheder” sendes det straks til alle oprettede brugere. Evt. kommentarer kan sendes direkte til bestyrelsen:  bestyrelse@lillestrandvej.dk

Indtil videre lægges orienteringen også på foreningens hjemmeside www.lillestrandvej.dk

 

Her er en liste over emner, der har været på bestyrelsens dagsorden det sidste kvartal:
• Forhandling og underskrift af kontrakter med DEAS og PJP
• Rørprojekt
• Økonomi: Likviditetsanalyse, lån mv.
• Varmecentral
• Arbejdsweekends
• Bestyrelsens kommunikationskanaler
• Anvendelse af ProBo
• Godkendelse/afvisning af kodesystem til dørtelefon
• Tørring af tøj i lejligheder
• Affaldssortering
• Cykler i cykelrum
• Brev til lejere vedr. vandførende installationer
• Støjgener
• Div. henvendelser fra andelshavere og lejere

 

ProBo Alle beboere er i november 2020 blevet inviteret til at oprette sig på DEAS’ platform ProBo. 79 har oprettet sig som brugere. ProBo skal bruges som kommunikationsværktøj mellem beboerne, og bestyrelsen skal bruge platformen til nyheder og helt aktuelt til den løbende orientering om rørprojektet. Platformen skal på kort sigt afløse foreningens hjemmeside, som bestyrelsens officielle kommunikationsmiddel. Planen er at vi i foreningen i nær fremtid udelukkende kommunikerer digitalt.

 

Rørprojekt Aftalerne med PJP og DEAS er forhandlet godt på plads. DEAS vil også fungere som bygherrerådgiver. I øjeblikket er der et omfattende registreringsarbejde i gang: De forskellige typer rørføringer i badeværelser og køkkener bliver opmålt og registreret og der tages miljøprøver. Der tages bl.a. prøver af terrazzogulve, lofter og fliseklæb. Projektet forventes sendt i udbud i august 2021.
Tidsplanen for opstart af selve rørarbejdet er ikke fastlagt, men som det ser ud nu, er projektet sat til at begynde i november 2021 og slutte i juni 2022. Vi har lagt den aktuelle tidsplan op på ProBo.

 

Finansielle forhold – kort status:

Bestyrelsen vil i den kommende måned modtage et udkast til seneste regnskab pr. ultimo 2020. I forbindelse med drøftelse af regnskabet og fastsættelse af andelskronen bliver der også udarbejdet et opdateret budget for 2021. Derudover skal vores løbende 10-års vedligeholdelsesplan ligeledes opdateres. Yderligere informationer om regnskabet og en opdateret finansiel status sendes ud i forbindelse med indkaldelse til generalforsamlingen.

 

Affaldssortering, storskrald og byggeaffald:
Det er et tilbagevendende emne, at der må opfordres til at sortere affald korrekt, så vi undgår at containerne ikke bliver tømt. Udover de forskellige containere der står udendørs, står der i Fællesvaskeriet Miljøboxen, bl.a. til batterier, småt elektronik, el-pærer, osv. Til sommer bliver der opstillet endnu flere beholdere til bl.a. madaffald og tekstiler.
Og der kan ikke opfordres nok til, at storskrald først sættes på gaden søndagen før afhentning, som er mandage i ulige uger.
Byggeaffald skal køres bort med det samme.

 

Støjgener:
Der er meget lydt i vores ejendom, og der kommer indimellem henvendelser til bestyrelsen om støjgener. Til løsning af støjproblemer opfordres til, at vi taler direkte med hinanden. På opslagstavlerne i opgangene hænger vores husorden, og iflg. den skal høj musik og anden støj ophøre i lejligheder og på altaner ”hverdage kl. 22:00 og weekender kl. 23:00”.

 

Med venlig hilsen
BESTYRELSEN
 

<